London og Witchfest International

Klokken var grum om morgenen, og det var meget, meget mørkt udenfor, men op skulle jeg, for for at nå flyet kl 9:35 skulle jeg nå lufthavnsbussen kl 6:30 og for at nå den skulle jeg nå toget kl 5:30 og for at nå det skulle jeg nå bussen kl 4:55. Det er virkeligt ugudeligt at stå så tidligt op, men London kaldte og så hiver man ikke bare dynen over hovedet og sover videre. Det meste gik glat på rejsen, der var kun en ubehøvlet idiot at kæmpe med, og da vi endelig nåede hotellet i South Croydon (der var langt op af den bakke), skulle vi, efter at have konstateret at ejerne nok er nogle af de flinkeste og mest hjælpsomme mennesker i verden, tilbage ind til byen og kigge på British Museum.

Museet var en oplevelse med begrænset succes, for vi ville allesammen se noget forskelligt og nåede derfor kun at se meget lidt hvert sted, men det jeg nåede at se var spændende nok, og jeg vil derind igen en dag hvor jeg har god tid til at tulle rundt i de udstillinger jeg synes er interessante. Aftensmaden vi fandt bagefter var dog en bragende succes, og hvis ikke det var fordi jeg ikke aner hvor den restaurant er ville jeg også gerne tilbage dertil. Vi fandt den her lille italienske restaurant med virkelig fantastisk betjening og mad der var både billig og lækker! Da vi kom ind og spurgte om de havde plads til 6 personer gik tjeneren først en runde og tjekkede bordene og fandt ingen tomme, men et der var optaget af kun 2 personer, som meget venligt blev flyttet over til et tomandsbord. Det var vi allesammen meget benovede over, og blev hurtigt enige om, at hvis det var i Danmark ville vi bare have fået at vide at de ikke havde plads. Tjenerne var meget høflige, og jeg blev endda nærmest omfavnet af en af dem (en af de søde unge mænd) da han skulle rive ost til Cassy der sad overfor mig, ind mod væggen. Og er der noget jeg ikke har spor imod, så er det da nærkontakt med en unge, italiensk mand.

Efter maden var turen kommet til Picadilly Circus, hvor vi blandt andet var inde i Waterstones, som er en boghandel i 5 etager. Jeg endte med at købe to bøger om aromaterapi og en cd med chakrameditationer. Jeg kunne sagtens have brugt mere tid (og flere penge) derinde, men det blev tid til at gå fordi de skulle til at lukke, og så måtte vi jo forføje os. Vi vendte trætte tilbage til hotellet og gik op på vores værelser. Lilleulv og jeg skulle lige lure loot lidt inden vi gik i seng, men så var det også godnat.

Dagen efter kl 9 mødtes vi nede i lobbyen og gik ned til en lille kiosk (som vi blev enige om nok blev ejet af noget familie til hotelejerne), hvor vi købte travelcards. I London kan man nemlig rejse rundt lige så tosset man vil hele dagen, i alle zoner for 7,5 £. Det var lige omkring 60 kr da vi var der, og må siges at være billigt. Det blev også udnyttet groft. Så blev det tid til morgenmad, som vi spiste på en lille, skummelt udseende café der hedder Elly's Café (og som KLART kan anbefales, hvis du nogensinde befinder dig i South Croydon). Der fik vi KÆMPE portioner mad tilberedt og serveret af nogle søde fyre (som der var snak om at tage med hjem i kufferten) til næsten ingen penge. Portionerne kostede omkring 4 £, hvilket ikke engang var 40 kr for mad der mættede hele dagen. Vi blev først sultne igen omkring kl 16-17 stykker. Caféoplevelsen blev sluttet af med at tage (endnu) et åndet turistbillede af de søde fyre der lavede mad og serverede, som pænt stillede op til at blive fotograferet. Turen gik derefter ind mod London, hvor vi skulle på sightseeing. Vi så blandt andet Tower og Westminster Abbey (godt nok kun udefra, men stadig) og fik små foredrag om alle tingene af Cassy, der var vores smukke rejseguide (og hende der skulle stå og se kikset og turistagtig ud på alle turistbillederne). Vi sluttede af med at tage på Camden Market, hvor jeg fik brugt en del penge, blandt andet fordi jeg fandt en nederdel og et korset som ikke var så dyrt og som jeg kunne passe! Nederdelen er smuk og hellang i mørkegrønt silkesatin og korsettet er sort i mønstervævet stof. Med min store tylnederdel under har jeg nu endelig et rigtigt smukt sæt tøj og ikke bare sort-tylnederdel-eventuelt-med-et-eller-andet-ud-over-og-en-kedelig-bluse. Jeg kan ikke vente til næste Golem, som nok bliver første gang jeg får mulighed for at lufte sættet. Derudover købte jeg også et "vægtæppe" med keltiske mønstre og en smuk fefigur. På vej tilbage til Croydon mødte Lilleulv og jeg et par i toget vi faldt i snak med, og som viste sig at være rigtigt flinke. Faktisk så flinke at jeg blev lidt ærgerlig over at turen ikke var længere.

Aftensmaden blev indtaget på noget der lignede en pub men som serverede blandt andet indisk og kinesisk mad. Det var ikke helt derfor vi var gået på pub, men det lykkedes os faktisk at lokke dem til at servere fish & chips selvom det kun stod på deres frokostmenu. Vi blev lidt længere og bestilte drinks og dessert, og stemningen blev efterhånden ret løftet, hvilket gik ud over ham den lækre der sad bag os. Godt vi var danskere i England *LOL* Hvilket dog ikke altid er sikkert, for i bussen hjem var der en ung mand der stod af bussen med hilsenen "Hej hej, ha' det godt". Vi blev hurtigt enige om, at det var noget af det eneste danske han kunne og han bare havde genkendt lyden af sproget. Andre muligheder (såsom at han faktisk forstod os) er for pinlige til at overveje.

Så oprandt dagen for Witchfest som vi (selvfølgelig) startede på Elly's. Fordi det var sidste dag vi var der fik vi drikkevarerne gratis (og inkasserede dermed en masse drikkepenge) og da vi stod og ventede på taxaen ind til Fairfield Halls (5 £ er lige til at overkomme når det bliver delt mellem 6 mennesker), kom tjeneren spænende ud med et menukort hvorpå deres adresse står, så vi kan sende en kopi af det billede vi tog af dem dagen før. Turen til Fairfield Halls var kort (det var derfor vi boede i South Croydon), og op indtil da havde vi været ret skeptiske. Det er ikke meget der har stået på deres hjemmeside, der har bare stået nogle få ting og så "more to come" og til sidst var vi meget "Ja det er fint, men nu er det altså om 2 dage!!!" og vi blev hurtigt enige om, at selv hvis det var noget lort, så ville vi i det mindste kunne se Inkubus Sukkubus live (som var en af de få ting der stod på hjemmesiden). Blev vi overraskede da vi ankom? Ja det tror jeg NOK lige vi gjorde! Du kan se programmet her: http://witchcraft.org/Programme2009.pdf

Morgaine og jeg startede med foredraget af Damh the Bard (Damh udtales i øvrigt Darv fordi keltere er ret sære), som var helt fantastisk. Han er en virkelig levende fortæller og under historien om Ceridwens Cauldron og Taliesin sad Morgaine med tårer ned af kinderne. Han er vittig og han fanger ens opmærksomhed fra start. Derefter var jeg til en totemdyr-workshop hvor jeg fandt ud af, at jeg åbenbart har et egern. Hvilket jeg faktisk sjovt nok så om fredagen under rundvisningen, hvilket er første gang jeg kan huske at jeg har set et rigtigt. Det syntes jeg var en lidt sjov sammenhæng. Så blev det tid til en frokost som vi købte i cafeteriet fordi vi ikke ville løbe for langt væk og derefter gik jeg alene til et foredrag om Wheel of the year med Ronald Hutton. Han er en meget tør forelæser, men han fortalte en masse interessante ting. Det var dog lidt svært for mig at holde mig vågen, for vi var i Concert Hall, hvor belysningen på tilhørerne var lidt dæmpet, men det lykkedes mig og jeg fik det hele med! Jeg sluttede foredragsrækken af med foredraget om Incense for Ritual som var enormt spændende. Han lagde vægt på røgelse i sin reneste form, altså resins, og brændte nogle forskellige af. Han vækkede virkelig min appetit på at bevæge mig længere ind i røgelsens verden, noget jeg har været nysgerrig på i flere år, men som jeg ikke er kommet videre med. Jeg gik ned og købte hans bog bagefter (den sidste der var tilbage indtil han får genudgivet den), lidt kul og 2 resuns jeg ikke havde derhjemme. Vi fik i øvrigt et stykke papir med, med associationer mellem resins og elementer, planeter osv. og en pamflet med hans udvalg og de priser han tager for det. Det bliver ikke sidste gang jeg køber noget hos ham.

Så blev der skaffet og luret loot (og imens vi sad der kom Damh forbi og jeg fik hele to kram!) og derefter blev det tid til Damh the Bard-koncerten. Jeg har aldrig tudet så meget til musik før! Hans musik rammer lige ind i de bløde steder, og at høre det live er en oplevelse ud over det sædvanlige! Derudover er han en rigtigt god performer der joker med publikum og får en til at føle sig involveret i koncerten. Nu er jeg så den lykkelige indehaver af to signerede Damh the Bard-cd'er (The Hills They Are Hollow og The Cauldron Born, bare hvis der var nogen der skulle få den geniale idé at de andre Damh-cd'er, signerede, ville være den perfekte gave) og et big sweaty hug. Bagefter mødte vi en to unge mennesker der endnu engang bekræftede vores opfattelse af, at de fleste englændere er totale darlings, de delte deres mjød og fortalte entusiastisk om de ugelange hedenske festivaller der er i England om sommeren. Fyren fik min email-adresse for at sende info (men har stadig ikke skrevet *suk*), og kvitterede med et kram og et kindkys da vi sagde farvel. Jeg håber sådan han skriver, for det kunne jeg ret godt tænke mig at deltage i!

Så skaffede vi aftensmad (hvor vi endte med at dele os op og gå på både Subway og McDonald's) hvorefter vi gik tilbage til Fairfield til Inkubus Sukkubus-koncerten. Den var jeg personligt lidt skuffet over, jeg havde sneget mig ind og sad på en af de øverste pladser, for Sylvana og Lilleulv var gået ind mens jeg var på toilettet og jeg gad ikke gå rundt og lede efter dem, og på de pladser kunne jeg lige så godt have set en optagelse af koncerten på en skærm, for sangerinden interagerede kun med den del af publikum der stod nede foran scenen. Musikken var god (det er jo Inkubus Sukkubus), men resten skuffede altså lidt. Mit totale loot fra Witchfest blev: En sølvring med pentagram og keltiske knuder, en pose Blue Sage, en cobra stand til min abelonerøgelsesskal, en lille bog om røgelse, Night Copal og Coptic Frankinscence, to signerede Damh-cd'er, en rund halskæde og en sølvspiral med en lille ametyst i midten. Plus det Damh the Bard-plekter Morgaine fik til mig da hun snakkede med ham.

Da Witchfest var ovre for os, vendte vi næsen hjem mod hotellet, men det var ikke for at sove, for vores fly hjem gik søndag morgen kl 6:40 fra Stansted, og for at være sikre på at nå det, blev vi enige om at vi skulle fra hotellet senest kl 2, og dermed at det ville være bedst bare at holde os vågne. Det var denne del af turen der indeholdt mest snerren og irritation, men det giver lidt sig selv, når vi har været vågne i omkring et døgn. Derudover var turen hjem enormt besværlig, for vi kunne ikke finde den coach station vi skulle med fra, og da vi så sad og forsøgte at få varmen lidt indenfor på Victoria Rail station blev vi smidt ud af vagterne, fordi de skulle til at lukke ned. Så vi måtte stå udenfor i lidt over en halv time i novembernatten og vente, og havde buschaufføren på den bus vi kom med ikke været flink, kunne vi have stået der 3 kvarter mere. Men da vi først var på lufthavnsbussen gik det nogenlunde glat resten af vejen, indtil vi nåede Billund og vi så, at der var 2 timer til den næste bus mod Vejle gik, og vi endte med at tage en taxa derind. Der passede det heldigvis ret godt med toget, og vi ventede ikke længe før det var muligt at komme til Odense og helt hjem.

Konklusion: Jeg ELSKER England og Witchfest og jeg skal helt klart derover igen en anden gang!

Samhain med Rowanwand

Vi startede med at blive lukket inde i et rum, hvor vi skulle tænke på ét godt minde om en afdød og en ting vi ser frem til i det nye år. Vi skulle ikke meditere, men snakke hvis vi havde lyst, så vi kunne få snakket af og dermed ikke ytre et eneste ord i ritualet før vi blev bedt om det. Så blev vi ledt ind i ritualrummet hvor vi skulle sætte os ved hver vores element.

Sylvana og Cassandra forestod ritualet, og i stedet for, som vi plejer at uddelegere påkaldelse af elementer osv, så gjorde de det selv i fællesskab ved hvert element og guderne osv. Da påkaldelsen af cirkel, elementer og guder er færdig tager de lysene der symboliserer guderne, holder dem sammen og siger: "I dag er Guden og Gudinden ikke længere en del af den samme verden. De er skilt fra hinanden" hvorefter de flytter lysene væk fra hinanden og Sylvana tager afsked med Guden og puster hans lys ud.

Vin og brød er lagt ind her, for det er tradition på denne dag at nyde et måltid i stilhed sammen med sine afdøde, og det gør vi på denne måde.

Så skal vi finde vores spådomsredskaber frem og spå os selv for det kommende år. Derefter deler Cassandra salvie ud til alle deltagerne og det er nu tid at ære de døde. Vi skal hver især fortælle det minde vi tænkte på tidligere, lægge salvien på det varme kul og derefter sige hvad det er vi ser frem til i året der kommer.

Samhain-sangen synges, og så tages der afsked med elementerne osv. Jeg tog afsked med mit eget element (luft).

Til sidst starter Cassandra og Sylvana og vi gentager:

Vi er Jomfruen.
Vi er Moderen.
Vi er Den Gamle Kvinde.
Vi er mange men vi er ét.

Vi slutter med May the circle be open og går derefter ud og spiser og hygger.